Video: Islamisk trosbekendelse på arabisk

Trosbekendelsen synges ud fra moskeerne fem gange om dagen (jf. Bjergprædiken i Gethsemane). Den kan nogenlunde oversættes således:

Allah er større, Allah er større

Jeg bekender at der er ingen gud udover Allah og jeg bekender at Muhammed er hans sendebud

Kom til bøn, kom til bøn

Allah er større, Allah er større

Der er ingen gud udover Allah

Mere interessant er måske børnene som er med i klippet.  Jeg har ikke været spor god til at skrive om min værtsfamilie, men måske lykkes det mig inden jeg tager hjem. Bag kameraet er Zaiid, den ældste i søskendeflokken (på nær mig). På gulvet sidder Maja, som er den yngste i flokken. På min madras ligger Abed, den næst-ældste efter Zaiid. Den eneste der mangler er den yngste dreng ved navn Mohammed.

Det er ikke altid lige at jeg har overskud til at give dem opmærksomhed, men de er enormt søde og de lyser dagene op gevaldigt.

“Walid” er mit arabiske alias, da “SEREON” er lidt for svært for palæstinensiske tunger.

Arabisk høflighed som matematisk funktion

Som europæer på gåben i de palæstinensiske gader kan man ikke undgå at påkalde sig opmærksomhed. Alt lige fra hudfarven til håret, fra tøjet til den måde man uhjælpeligt navigerer rundt om fortovets mange forhindringer i stedet for – fjols – at gå på vejen som de indfødte, er med til at røbe dennes fundamentale anderledeshed.

Nogle gange – især efter en dårlig dag på arbejdet – kan det gå den fremmede så meget på, at den europæiske, særligt skandinaviske, tilbageholdenhed kommer til fuldt udtryk: Et lukket ansigt, en intens stirren langt ud i horisonten og et raskt tempo. Et syn som får næsten alle til at afholde sig fra kontakt.

Jerusalem: Bjergprædiken på Mount of Olives

Gethsemane er en skov/park som ligger lidt afsides; væk fra vejene og turistmylderet omkring den gamle by. På grund af stedets beliggenhed på Mount of Olives, er der en fantastisk udsigt med frit udsyn til den østlige mur samt Al-Aqsa, the Dome of the Rock. Den mest berømte moske i Jerusalem, hvis ikke hele Palæstina.

Engelsklærer i PSD

Okay, så hvad laver jeg egentlig i PSD-centeret i Hebron?

Jo, jeg er ”engelsklæreren” på stedet og jeg har ansvaret for engelskundervisningen der finder sted i centeret. Dette ansvar indebærer selve undervisningen, strukturering og planlægning af timerne for hvert hold samt at finde på temaer, materiale og aktiviteter til hver time.

De forløbne to måneder har hvad arbejdet angår været en ret udfordrende omgang. Hovedsagligt skyldes det at arbejdsbetingelserne kræver mere fleksibilitet end hvad jeg er vant til. I arbejdet som frivillig underviser skal jeg derfor at være på dupperne hver dag hvis jeg skal have nogen chance overhovedet for at lærer noget fra mig. Og selv da lykkes det desværre ikke altid.

Kort statusopdatering fra Hebron

Spøg til side. Her er en kort statusopdatering om hvad jeg har foretaget mig den sidste måned.

Palæstinablues har været rimelig død den sidste måned fordi jeg har været opslugt og overvældet af mit arbejde som engelsklærer hos PSD i Hebron. Jeg har stået alene med fem forskellige engelskhold, hvilket har været en stor udfordring for mig. Samtidig har jeg også stillet høje krav til mig selv, hvilket, sammenlagt med holdenes egne individuelle krav til deres lærer, har brugt meget af min tid og gjort mig godt gammeldags stresset. Jeg er også i den sidste måned begyndt at undervise på et kvindecenter i forstaden Dura syd for Hebron. Samt haft engelsktimer med en minister fra uddannelsesministeriet i Hebron.

Min religiøse oplevelse

 (Dette er naturligvis en aprilsnar.)

الله أَكْبَر

ašhadu ‘al-lā ilāha illā-llāhu wa ‘ašhadu ‘anna muħammadan rasūlu-llāh

Nabi Younes-moskeen i Halhoul er en meget stor og rummelig moske, som kan huse ikke mindre end tre tusinde sjæle. Jeg fik som udefrakommende og konfessionsløs først lov at tage med til fredagsbøn i denne storslåede bygning her for nogle uger siden. Og også først efter at jeg havde gennemgået det islamiske renlighedsritual med at vaske fødder, overarme og ansigt i korrekt rækkefølge, samt bekende min tro på Ham og Mohammad (fred være med ham) ved tærsklen til de hellige bedelokaler.

Hvad skriver de andre? (Del 2)

Sidst jeg lagde en Hvad skriver de andre? op på bloggen, boede alle os volontører stadig sammen på den globale platform i Jordan. Det betød at vores blogs afspejlede hver vores individuelle opfattelser af de samme omgivelser og oplevelser.

Nu da vi er spredt udover hele Vestbredden, kunne oplevelserne ikke være mere forskellige. Desværre er nogle af blogbøgerne gået lidt i stå, men heldigvis huser de endnu aktive blogs (og en enkelt nytilkommen) mange spændende historier og beretninger fra Vestbredden.

Her er hvad der er blevet skrevet den seneste tid.